|
MANZANATÅRNET OG WEBER
Christiansmindevej 73
| |
Manzanatårnet som det ser
ud idag. Er ikke åbent for offentligheden.
|
|
| Theobald
Christian Frederik Weber (1823-1886)
|
Theobald Weber.
|
Efternavnet Weber lyder tysk, og det er det også,
for farfaren var Johan Christian Gottlieb Weber og kommer
som farversvend til København i 1780 fra Lübeck.
Johan var den første Weber i slægten i
Danmark. Han kaldes af slægten for "silkefarveren".
Theobalds historie som forretningsmand
startede, da han og tvillingebroderen Sigwaldt grundlagde
handelshuset Thbld. Weber & Co. Sammen med morbroderen,
hofspejlsfabrikanten Frederik Lehmann Weber indledte
de en produktion af glas og spejle, og hertil var brug
for soda til produktionen af glas. Sammen med Lehmann
og Raphael Camillo Meldola, som økonomisk sikkerhedsstillere,
opførte de i 1851 en spejl-, glas- og træslibefabrik
på Christiansdal ved Haderslev. Her experimenterede
man senere med udvindingen af soda fra kryolit. Kemikeren
Julius Thomson opfandt i 1852 en metode til fremstilling
af soda af det grønlandske kryolitmineral.Det
var iøvrigt en fordel at bruge grønlandsk
kryolit, da det var indenlands.Theobald skabte sin formue
derved og et renomé i København.
|
|
Her mødte han ved et klubbal i 1851 sin kommende
kone Sophie Emilie Meldola, som han ægtede to
år senere i 1854. |
| I 1866
flyttede den nu 34 årige Theobald til Svendborg
sammen med sin kone Sophie og deres 8 børn. Her
lejede han sig ind på villaen "Søro"
(Bellevuevej 3). Senere har det været anvendt
som vandrerhjem, men er nu forlængst revet ned.
Det var en villa fra 1855 bygget til en kaptajn Bolt.
Et år senere købte Theobald skov- og parkområdet
Gammel Hestehauge (450 tdl) af baron Carl Juel-Brockendorff
på Scheelenborg, der også ejede Valdemars
slot som Gl. Hestehauge hørte under.
Theobald havde gjort sig stærk
indenfor handel og han lod 5 tdl i Gl. Hestehauge rydde
til en frugtplantage og plantet med primært æbletræer.
Theobald impor-terede på et tidspunkt flere tusinde
løv- og nåletræer fra Orleans i Frankrig.
I området, hvor Christiansminde lå, anlagde
han gangstier, satte bænke op, klippede faconer
i buske og træer, anlagde ørreddamme, anløbsbro
til færge, dansesalon, traktørsted, badehotel
i 1881 og skydepavillon. Desuden et større hønseri
med rugemaskiner. Det var også ham der anlagde
stig langs vandet, der går hele vejen fra Svendborg
til |
|
|
Christiansminde. Området pyntetede han rigt med
skulpturer ofte af den svendske billedhugger Nyström,
der var gift med hans ældste datter. Skulpturerne
er der dog ikke mere. Til hans familie, der med tiden
krævede plads, byggede han med tiden prægtige
huse i italiensk stil i området. |
Når
han plantede sine frugtplantager, stødte han
ofte på oldtidsminder, heriblandt æbleskivestenen
i Gl. Hestehauge. Alt sammen behandlede han yderst forsigtigt.
Webers havde iøvrigt ansat svendborgpigen Nielsine
Nielsen som lærer for børnene i 1871. Hun
blev senere Danmarks første kvindelige læge.
|
|
Her ses Christiansminde
når man kommer fra Svendborg på stien
langs vandet. Christiansminde har også en badestrand
med dertilhørende ishus, stor plæne til
boldspil og minigolfbane. I nærheden ligger
Hotel Christiansminde. |
|
Theobald Weber døde 3. september 1886 63 år
gammel i Søro. Han blev bisat i vor Frue kirke
og ligger begravet på Svendborg kirkegård
plads F.046. Han efterlod sig en formue samt bygninger
o.a. til sine efterkommere. En af dem var sønnen
Sophus (d. 1941), som fra 1881 havde overtaget driften
af frugtavlen. Han var handelsuddannet og skibsbygger,
og i selskab med skibsbygger H. Poulsen byggede de
et værft i nærheden af Gl. Hestehauge,
der endte med at blive en succesrig virksomhed. Det
blev kendt for at være det eneste udenfor København,
som kunne bygge moderne lystbåde. Værftet
byggede 230 og havde sin storhedstid i årene
1892-1905. Det blev solgt i 1939. Sophus var, som
sin fader, iderig og stod som ham bag opførelsen
af villaer i Gl. Hestehauge og anlagde fx. engang
en badeanstalt med tårne og spir i Svendborg
sund, men det er nu desværre nedrevet.
Den ene af hans sønner, Theobald
Poul Weber (Theobald 1892-1952), kaldet Thebe, blev
uddannet skibsenginiør i England. Han fik lov
til at overtage ledelsen af skibsværftet senere,
hvor han bl.a. var den første til at bygge
speedbåde Danmark.
Frugtavlen
|
|
Frugtavlen/mosteriet, som faderen havde startet, skulle
ikke glemmes i alt dette skibsbyggeri. Det kom til at
blomstre kraftigt op igen, da Sophus' anden søn
Harris overtog det. Han var nemlig blevet uddannet specielt
i frugtavl i Amerika. Harris opførte i 1924 det
første større mosteri i Danmark og modtag
i 1926 Christian d. 10s tilladelse til at være
kongelig hofleverandør. Harris købte i
1930 ejendommen GammelHestehauge og Hallindskov. Blandt
produkterne var: Æblemosten "Lapomme",
sødmosten "Manzana" (spansk æble)
med reklamesloganet "solskin på flasker",
|
|
|
æblecider, kirsebærvin, Vermouth og marmeladepulp.
Hvide frugtvine såsom "Pouledor", "Belledory"
og "Edsberg Rosenkrone". Røde vine
såsom i "Miniroyal", hedvine "Pontano",
"Marcedo", "Fine royal Pale", "Master
kypet", "Foustage no. 11" og "Leglise",
kirsebærvinen og"Kirshauge", solbærvinen
"Baccano's seven Crowns", Vermouthen "Danimarca"
i brun, hvid og lys type og apeteriferne "Danimarca
Apéterif", "Special extra" og
"Pick-me-up". Administrationen af frugtavlen
blev overtaget af sønnen Jørgen i 1928,
også uddannet i frugtavl i USA. |
|
Tårnet
Det var Theobald, som
i 1933 fik ideen til at lade et tårn bygge
og kalde det "Manzanatårnet".
Et tårn på 65 meter med 150 trin
op til udkigsplatformen, hvorfra der var enherlig
udsigt. I tårnet var også en restaurant
med udsøgt inventar.
Der blev ikke sparet på noget og stedet
blev en turistattrak-tion. Den nederste del
af tårnet var indrettet til skiftende
ud-stillinger. Tårnet var bygget af fyrrestammer
nær villa Svea (bygget 1900). Desværre
blev de øverste 35 meter af tårnet
hurtigt revet ned bare få år efter,
da træet var gået i forfald.
I 1940 indrettede man
et museum i den resterende del for Kai Nielsen,
som stod Webers nær, hvor ca. 50 afstøbninger
af hans skulpturer var stillet op. Samlingen
blev opkøbt af Svendborg turistforening
i 1948. Nogle af skulpturerne findes i dag på
SAK kunstmuseum.
|
|
| |
|
Manzanatårnet som det så ud i 1930'erne.
|
|
|
Det var dog ikke det eneste tårn han lod bygge. Theobald
var primus motor i aktieselskabet, der opførte Odinstårnet
på Bolbro bakke i Odense. Tårnet blev indviet
30 maj 1935 og var 160 meter højt og lavet af overskydende
stålrør fra bygningen af lillebæltsbroen.
Formålet med tårnet var at bruge det som reklamemast
og udkigstårn. Om natten skulle det så lyse
i neon. Det følgende år fik det stor tilgang
af folk som skulle op og kigge. Reklamer kom der dog aldrig
på Tårnet. Det fik heller ikke så lang
en levetid, for den 14 december 1944 klokken 6.15 styrtede
tårnet til jorden. Det var de danske terrorgrupper
"Peter-gruppen" og "Brøndum-banden",
som stod bag. De havde fået ordre af chef for tyske
sikkerhedspolitik SS standardenführer Bovensiepen,
at ødelægge tårnet som hævn over
modstandsbevægelsens stigende antal sabotager.
På grund af problemer og pengemangler
i krigsårene, gled Webersægtens villaer og ejendomme
langsomt over på fremmede hænder. 1 juni 1940
blev Gl. frugtvinfirma solgt til Odense vinkompagni. Intægterne
fra Kry-olitten i Grønland blev tilbageholdt og først
udbetalt efter krigen med stort skattesmæk. I 1959
solgtes en del af Gl. Hestehauges jorder til Svendborg Kommune,
som også købte resten i 1972. SID købte
areal til kursuscenter i 1974, og fredningsbestemmelserne
blev ophævet. Centeret stod færdigt i 1977.
Kvægtorvet
Som en ekstra oplysning kan nævnes,
at "Kvægtorvet", der ligger i Frederiksgade,
blev til i Christiansminde i forbindelse med en storslået
amtsudstilling i 1924, der foregik her. Her vistes hvad
håndværk og industri kunne præsterer.
Udstillingen med forlystelsespark strakte sig over 7½
tønderland. Efter 14 dage og 85000 gæster,
blev amtsudstillingens hovedbygning flyttet til Frederiksgade
og anvendt i mange år som hal for kvæghandel
og blev derfor kaldt kvægtorvet. I dag er det diskotek.
Læs mere i Svendborg
årbog 1983 side 73-83 samt Erik Henriques Bing's bog,
Meldola og Weber - historien om en jødisk og en kristen
slægt. |
|