Den lille svendborgguide for Svendborg, Tåsinge og Thurø

MANZANATÅRNET OG WEBER
Christiansmindevej 73

Manzanatårnet som det ser ud idag. Er ikke åbent for offentligheden.

Efternavnet Weber lyder tysk, og det er det også, for farfaren var Johan Christian Gottlieb Weber og kommer som farversvend til København i 1780 fra Lübeck. Johan var den første Weber i slægten i Danmark. Han kaldes af slægten for "silkefarveren".
Theobalds historie som forretningsmand startede, da han og tvillingebroderen Sigwaldt grundlagde handelshuset Thbld. Weber & Co. Sammen med morbroderen, hofspejlsfabrikanten Frederik Lehmann Weber indledte de en produktion af glas og spejle, og hertil var brug for soda til produktionen af glas. Sammen med Lehmann og Raphael Camillo Meldola, som økonomisk sikkerhedsstillere, opførte de i 1851 en spejl-, glas- og træslibefabrik på Christiansdal ved Haderslev. Her experimenterede man senere med udvindingen af soda fra kryolit. Kemikeren Julius Thomson opfandt i 1852 en metode til fremstilling af soda af det grønlandske kryolitmineral.Det var iøvrigt en fordel at bruge grønlandsk kryolit, da det var indenlands.Theobald skabte sin formue derved og et renomé i København.

Her mødte han ved et klubbal i 1851 sin kommende kone Sophie Emilie Meldola, som han ægtede to år senere i 1854.

Her ses Christiansminde når man kommer fra Svendborg på stien langs vandet. Christiansminde har også en badestrand med dertilhørende ishus, stor plæne til boldspil og minigolfbane. I nærheden ligger Hotel Christiansminde.

Theobald Weber døde 3. september 1886 63 år gammel i Søro. Han blev bisat i vor Frue kirke og ligger begravet på Svendborg kirkegård plads F.046. Han efterlod sig en formue samt bygninger o.a. til sine efterkommere. En af dem var sønnen Sophus (d. 1941), som fra 1881 havde overtaget driften af frugtavlen. Han var handelsuddannet og skibsbygger, og i selskab med skibsbygger H. Poulsen byggede de et værft i nærheden af Gl. Hestehauge, der endte med at blive en succesrig virksomhed. Det blev kendt for at være det eneste udenfor København, som kunne bygge moderne lystbåde. Værftet byggede 230 og havde sin storhedstid i årene 1892-1905. Det blev solgt i 1939. Sophus var, som sin fader, iderig og stod som ham bag opførelsen af villaer i Gl. Hestehauge og anlagde fx. engang en badeanstalt med tårne og spir i Svendborg sund, men det er nu desværre nedrevet.
Den ene af hans sønner, Theobald Poul Weber (Theobald 1892-1952), kaldet Thebe, blev uddannet skibsenginiør i England. Han fik lov til at overtage ledelsen af skibsværftet senere, hvor han bl.a. var den første til at bygge speedbåde Danmark.

Frugtavlen

Det var Theobald, som i 1933 fik ideen til at lade et tårn bygge og kalde det "Manzanatårnet". Et tårn på 65 meter med 150 trin op til udkigsplatformen, hvorfra der var enherlig udsigt. I tårnet var også en restaurant med udsøgt inventar.
Der blev ikke sparet på noget og stedet blev en turistattrak-tion. Den nederste del af tårnet var indrettet til skiftende ud-stillinger. Tårnet var bygget af fyrrestammer nær villa Svea (bygget 1900). Desværre blev de øverste 35 meter af tårnet hurtigt revet ned bare få år efter, da træet var gået i forfald.

I 1940 indrettede man et museum i den resterende del for Kai Nielsen, som stod Webers nær, hvor ca. 50 afstøbninger af hans skulpturer var stillet op. Samlingen blev opkøbt af Svendborg turistforening i 1948. Nogle af skulpturerne findes i dag på SAK kunstmuseum.

Manzanatårnet som det så ud i 1930'erne.

Det var dog ikke det eneste tårn han lod bygge. Theobald var primus motor i aktieselskabet, der opførte Odinstårnet på Bolbro bakke i Odense. Tårnet blev indviet 30 maj 1935 og var 160 meter højt og lavet af overskydende stålrør fra bygningen af lillebæltsbroen. Formålet med tårnet var at bruge det som reklamemast og udkigstårn. Om natten skulle det så lyse i neon. Det følgende år fik det stor tilgang af folk som skulle op og kigge. Reklamer kom der dog aldrig på Tårnet. Det fik heller ikke så lang en levetid, for den 14 december 1944 klokken 6.15 styrtede tårnet til jorden. Det var de danske terrorgrupper "Peter-gruppen" og "Brøndum-banden", som stod bag. De havde fået ordre af chef for tyske sikkerhedspolitik SS standardenführer Bovensiepen, at ødelægge tårnet som hævn over modstandsbevægelsens stigende antal sabotager.
På grund af problemer og pengemangler i krigsårene, gled Webersægtens villaer og ejendomme langsomt over på fremmede hænder. 1 juni 1940 blev Gl. frugtvinfirma solgt til Odense vinkompagni. Intægterne fra Kry-olitten i Grønland blev tilbageholdt og først udbetalt efter krigen med stort skattesmæk. I 1959 solgtes en del af Gl. Hestehauges jorder til Svendborg Kommune, som også købte resten i 1972. SID købte areal til kursuscenter i 1974, og fredningsbestemmelserne blev ophævet. Centeret stod færdigt i 1977.

Kvægtorvet
Som en ekstra oplysning kan nævnes, at "Kvægtorvet", der ligger i Frederiksgade, blev til i Christiansminde i forbindelse med en storslået amtsudstilling i 1924, der foregik her. Her vistes hvad håndværk og industri kunne præsterer. Udstillingen med forlystelsespark strakte sig over 7½ tønderland. Efter 14 dage og 85000 gæster, blev amtsudstillingens hovedbygning flyttet til Frederiksgade og anvendt i mange år som hal for kvæghandel og blev derfor kaldt kvægtorvet. I dag er det diskotek.