Horne Kirke Alteret
På det ovale alterbord står malmstagerne 1640, og når alterbordet er dækket ses kirkens kalk fra 1676, oblatæske fra 1639 og disk fra 1840. På væggen bag alterbordet hænger C. V. Eckersbergs alterbillede fra 1812, det fremstiller Jesus og de små børn.
Kirken har engang ejet et af de fineste middelalderlige klenodier, som findes i Danmark. Det drejer sig om den såkaldte Hornebog, som nu er på Nationalmuseet. En evangeliebog i pergament med fornemme miniaturer og initialer og med et pragtbind udsmykket i sølv, hvalrostand bjergkrystaller. En fornemt baldyret alterdug fra 1641 findes ligeledes på Nationalmuseet.
|