Oure Kirke

Den statelige kirke, som ligger på en bakkeknude ud mod landevejen blev i middelalderen indviet til Sct. Michael. Ældst er det romanske skib, som er opført af rå marksten med tilhuggede hjørnekvadre af granit. På begge skibets flankemure sidder midtfor et lille kvadersat romansk vindue. Den oprindelige syddør, der ligeledes er kvadersat, står som en udvendig niche i muren. Koret er i gotisk tid udvidet til skibets bredde. I senmiddelalderen er det svære klokketårn tilføjet of munkesten med kamp i nederste stokværk. Tårnet har blændingsgavle med trappekamme. Oprindelig var der et våbenhus ved skibets sydside, men dette blev nedrevet i 1882. Adgangen til kirken sker gennem vestgavlen, hvor man kommer ind i en lille forhal under orgelpulpituret. Vestgavlen er helt ombygget i nyere tid. I senmiddelalderen er der i koret indbygget et fornemt stjernehvælv. Tårnrummet, der har fladt ribbehvælv fra ca. 1600, giver plads for et orgelpulpitur. Under dette er opmuret en spærremur, som giver plads for adgangsforhal som våbenhus.

Sagn om Oure Kirke.
Et gammelt sagn beretter, hvordan Oure Kirke bleu bygget. Bygmesteren skulle have kirken færdig til en bestemt tid, men ban var i tidsnød og kunne ikke overholde sin forpligtelse. Så kom der en fremmed og tilbød bygmesteren sin hjaelp, så kirken kunne stå færdig rettidigt. Den fremmede forlangte kun, at bygmesteren skulle nævne bans nave, inden kirken var færdig, men kunne bygmesteren ikke det, skulle denne tilhøre den fremmede. Bygmesteren tog mod tilbudet, og arbejdet skred derefter raskt frem. Bygmesteren lagde imidlertid maerke til, at den fremmede hver aften gik mod Øst og forsvandt ved en høj i nærheden of Lundeborg, og det var den almindelig mening, at der boede trolde eller bjergfolk i den høj. En aften, da kirken var omtrent færdig, listede bygmesteren sig efter den fremmede hen til højen. Da den fremmede forsvandt ind i højen, lagde bygmesteren sig ned og lyttede. Inde fra højen hØe ban en stemme, der sagde: "I morgen, Cdr Jesper Fing, Fader din, kommer hjem, da skal du få kristenkød at æde og kristenblod at drikke. "Da næste dag kom, og kirken skulle være færdig, sagde bygmesteren til den fremmede: "Nu er vi snart fcerdige, Jesper Fing". I det samme forsvandt den fremmede op gennem taget og lod sig ikke se mere. Men på det sted har taget aldrig kunnet holde tæt, og hver gang det er uvejr, regner eller sner det ind, eller også blæser der tagsten af. (Fra Anders Uhrskov: Fynske sagn).