Svanninge Kirke

Svanninge kirke ligger ved foden af Svanninge bakker. Siden 1838 har kirkens karakteristiske profil markeret sig i landskabet nord for Faaborg. Kirkens historie går dog længere tilbage, og dens gulkalkede mure gemmer rester af den tidligere kirke fra middelalderen. Den middelalderlige Svanninge kirke var meget forfalden, da den i 1834 blev overdraget til egnens store jordbesidder, lensgreve Preben Bille Brahe. Greven satte en gennemgribende restaurering i værk og lod en af datidens kendte arkitekter, professor Hetsch udforme kirkens nuværende udseende. Ved genindvielsen i 1838 fremstod den som en korskirke med et højt spåndækket spir. Efter forlydender blev greven inspireret til dette for danske landsbykirker så usædvanlige spir under sine rejser i Østrig. Eftersom Svanninge Bakker allerede dengang var kendt som en del af " de fynske alper" skulle sognet naturligvis have en "alpekirke"! Kirkens interiør er holdt i den spidsbuede nygotiske stil, som også afspejles i alterrammen og i orgelfacaden. Prædikestol og degnestol er af massivt egetræ. Altertavlens centrale korsfæstelsesscene er fra katolsk tid, fra slutningen af det 15. århundrede. I forbindelse med den store restaurering blev der tilføjet sidefløjsmalerier med henholdsvis de fire evangelister og de fire store profeter. Den middelalderlige granitdøbefont har en omtumlet historie. I 1838 faldt den ikke i tidens smag og blev forvist til en tilværelse som blomsterkumme i parken på det nærliggende Steensgård gods. Hundrede år senere havde man imidlertid atter fået blik for de gamle døbefontes værdier, og menighedsrådet henvendte sig til godsejeren med henblik på at få døbefonten tilbage. Der var imidlertid eet problem: Godset havde også overtaget granitfonten fra Horne kirke, og ingen vidste længere, hvilken font der hørte til hvor! Det vides derfor ikke med sikkerhed, om det er Hornes eller Svanninges gamle døbefont, der nu står i kirken.