Vejstrup Kirke

Valgmenigheden begynder 1874

Det var tidligt på sommeren i 1874, at man begyndte at bygge kirken. Arbejdet blev trods den strenge winter afsluttet til indvielsen palmesøndag i875. For en stor del war det selvbyggeri under ledelse of bygmester Anders Nielsen, Høve. Selve kirken, som fik navnet »Betaniakirken«, blev bygget af kampesten, hentet fra Åby og Brudager, tårnet af sten fra Tiselholt teglværk. Den blev bygget i korsform med døbefonten på den centrale plads, hvor korsarmene mødes.

Der var meget gået forud, før man i 1874 gik i gang med at bygge kirke. Hovedmanden i foretagendet var Kristen Hansen, men han havde mange med sig. lalt 126 fra en halv snes sogne gav bidrag til opførelse of kirken, heraf 54 gårdmænd, 15 husmænd, 21 håndværkere og handlende, to friskolelærere, 2 højskolelærere og 24 ugifte karle og piger. Det var altså ikke en speciel befolkningsgruppe, der stod bagved, men en broget flok, forskellige på mange måder, også socialt, men enige i det, at de længtes efter et sted, hvor de i frihed kunne samles i et kristent fællesskab skabt of dåb og nadver og omkring alt, hvad der vokser ud herfra af bekendelse, bøn og lovsang.

Kirken blev bygget delvis som selvbyggeri og af kampesten og tømmer m. v. fra omegnen. Det blev så uforglemmelige og glade dage for dem, der var med, at det kom til at sætte præg også på deres efterkommere. Det blev i enestående grad deres egen kirke.

Man fandt frem til en præst, Rasmus Pedersen. Han var 35 år, kapellan på Nordsjælland, men født på egnen, søn af en gårdejer i Holmdrup og gift med Signe, f. Knudsen fra København. 127 år var han menighedens præst, indtil han i 1902 måtte trække sig tilbage på grund of sygdom.

De mange, der hjalp til

Det er vigtigt at huske og fremgår forhåbentlig af det foregående, at menighedens historie er andet og mere end beretning om de skiftende præster. De, der begyndte, følte sig som ansvarlige medarbejdere. Den forståelse har i vid udstrækning holdt sig til denne dag. Jeg tænker på de mange, der trofast sluttede op om søndagsgudstjenesterne, og på dem, der sørgede for, at nadverbordet aldrig stod tomt, så at menighedens forkynelse kunne lyde. En lang række kvinder og mænd har stilfærdigt gjort et stort stykke praktisk arbejde. Her må først huskes på de mange, der tog deres tørn i menighedsrådet og sørgede for, at økonomi o.l. kunne gå.



Siden 1903 har valgmenigheden haft en månedlig gudstjeneste i Sct. Nicolai, Svendborg. Her var Anna Meyer organist indtil 1954, derefter Elisabeth og Erik Bruntse til 1972, nu Esther Krog Knudsen.

Også kirkebetjentene må nævnes: Marie og Hans Schaumann (1875-1903), Nancy og Andreas Jensen (1903-II), Karen og Hans Nielsen (I 9 I I -2 2 ), Marie og jakob Witt (1922-39), Maren og Peder Eriksen (1939-65), Anna og Johs. Christensen (1965-69), Karen og Kristian Jønsson (1969-75), nu Erna og Orla Nyman. - De har alle haft bolig i » Kirkehuset« . Det nuværende fra I" afløste et ældre, der var flyttet hertil fra Svendborg.

Allerede 1876 fik menigheden tilladelse til at indrette egen kirkegård. Den er udvidet flere gange, dels ind i »Lunden«, et anlæg med mødeplads nord for kirken, dels på jord købt fra naboejendommen. Der er nu ca. 830 gravpladser foruden en særlig plæne til urnegrave og en fællesplæne (kirkegårdsarkitekterne Raahauge Askegaard og Jens Ove Rasmussen har vederlagsfrit leveret tegningerne). På den nye kirkegård er som gave sat et stort Golgata-kors, der taler sit tavse sprog både om langfredag og påskemorgen. Også kirkegårdslågen of smedejern samt rækværket, er gaver.

1890 blev ligkapellet bygget. 1932 blev der ophængt et korsfæstelsesbillede (Harald RosenØrn, kopi efter H. Dorph). I kapellet står 2 mandshøje syvarmede kandelabre of støbejern. De har tilhØrt forstander fens Lund, men blev i 1922 af hans børn foræret til kirken og havde en tid deres plads i koret. Endvidere er der 2 messinglysestager, der stammer fra Holmdrup bØrnehjem, samt 2 of de oprindelige kirkebænke.
Til at begynde med havde man en stor hestestald ved pladsen vest for kirken. I 1928 blev den revet ned og en ny bygget syd for vejen, hvor menigheden ejer et stykke jord. I 1969 blev den solgt, og der blev i stedet anlagt parkeringsplads. Nord for præstegården ejer menigheden ca. ½ ha jord.