Diernæs Kirke

Diernæs nævnes første gang i historiske dokumenter i begyndelsen of 1200-tallet, - helt nøjagtigt i 1231. Dette var en forholdsvis stabil periode i vort folk, hvor en staerk kongemagt formåede at skate fred i landet, og gjorde det muligt at skaffe ressourcer til det kirkebyggeri, som blomstrede i hele Danmark.

Den første stenkirke i Diernaes sogn lå ca. 1 km. øst for den nuvaerende kirke og her kan vi i dag, på en høj tæt ved herregården Holstenshuus, se Fyns eneste blotlagte kirkeruin. Sagnet fortæller, at Paven i Rom beordrede kirken nedrevet, fordi man havde begravet en hand fra Holstenshuus på kirkegården. Lidt laengere op i Middelalderen byggede man så den nuværende kirke i Diernæs, der ligger i et smukt og kuperet terræn med en enestående udsigt over det sydfynske øhav. Her har sognets folk kunnet søge hen i århundrede, såvel i glaede som i sorg, og her kalder kirkens klokker stadig sammen til gudstjeneste om søndagen og når de kirkelige handlinger skal forrettes.

Kirken udefra
Diernæs Kirke har, som de fleste middelalderkirker, gennemgået flere forandringer og restaureringer. Oprindeligt har åer sikkert ligget en ret så beskeden kampestenskirke i centrum of en ellipseformet kirkegård. Denne placering og form, som kan lede tanken hen på Vikingetidens skibssætninger, kan stadig ses i græsvoldene og de gamle hegnstræer og randbeplantning omkring Kirken. Fra den allerældste kirke findes der kun rester i murværket over de senere indbyggede hvælv, samt i den gamle vestgavl, der nu dækkes of kirketårnet.
Den gamle romanske kirkebygning blev i gotisk tzd (14.15.årh.) ombygget til en større langhusbygning, hvor det oprindelige kor blev nedrevet; fire fag ottedelte hvæl , inger kom nu til at sætte præg på kirken, ligesom mat: . slutfasen of den gotiske periode byggede et våbenhus imod syd. Kirketårnet imod vest, som forøvrigt er placeret skævt i forhold til kirkens hovedakse, kom også til i samme periode.

Fra et gammelt maleri på godset Langesø ved vi, at kirken har været hvidkalket, og at kirketårnet var udstyret med et lavt spir. I 1868-69 sker der imidlertid en meget stor og omfattende restaurering of Diernæs Kirke. For bl.a. at spare på de store vedligeholdelsesudgifter på de kalkede kirkehuse, cementpudsede man i denne periode mange kirker, desværre, må vi nok sige, - også Diernæs.

Om sommeren og efteråret dækkes syd- og østsiden dog helt of en meget flot vedbend, som delvist dækker den lidt triste grå facade. Ved ovennævnte restaurering sættes der større vinduer i kirken, og Øtgavlen får kamtakker, ligesom kirkespiret lægges om og forhøjes.
Den sidste store restaurering finder sted i 1971-72 og vedrører hovedsageligt det indre; bl.a. fjernes et eksisterende pulpitur.

Kirkens omgivelser
Ihernæs Kirke ligger centralt placeret i sognet og dens klokker, der er støbt i 1791 of D. G. Herbs og i 1839 of I. C. og H. Gamst, kan høres vidt omkring. Sognet grænser med nordvest til Svanninge sogn, og gennem de store skove mod nord støder det op til Brahetrolleborg sogn. Mod øst grænses der op til Vester Åby og Åstrup sogne, og landsbyen Katterød mod syd hører med til Diernæs sogn, der strækker sig helt ud til Faaborg Fjord ved NHanseodde«. Ved Røde Kro begynder Faaborg sogn. Øt for Røde Kro er der opstået et heft nyt boligområde i Strandgårdsparken, som hører med til Diernæs sogn. Vest for kirken, ind mod Faaborg er der megen bebyggelse Tangs Smedebakken gennem Kaleko, og sognegrænsen går meget tæt på Faaborg by.

Diernæs kirkesogn. (1861 ha.)
Diernæs sogn har altid, sammen med Faaborg sogn, udgjort eet pastorat, hvor 2 præster har tjeneste imellem de ca. 6000 mennesker som bor her, heraf ca. 1100 i Diernæs sogn. Præsterne har deres gerning i begge sogne, men siden 1977 har man bosat den ene of præsterne i Diernæs, - tæt ved kirken, - og den anden bor, som hidtil i Faaborg.